Numbatten var udryddelsestruet men går fremad til nu 2.000-3.000 kønsmodne dyr

I skovområdet Dryandra sydøst for Perth kan man midt på dagen se et stribet pungdyr på størrelse med et egern skrabe i jorden efter termitter. Numbatten er det eneste af Australiens pungdyr, der er fremme i dagslys, og Dryandra var i årtier et af kun to steder på kontinentet, hvor arten havde overlevet af sig selv. Den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN anslår nu, at der lever mellem 2.000 og 3.000 kønsmodne numbatter i Australien. Sidst i 1970erne var der omkring 300 dyr tilbage i alt, unger medregnet. På den røde liste er arten derfor rykket fra truet til næsten truet. Vurderingen er dateret 18. oktober 2025, men kom først ud med den udgave af listen, IUCN offentliggjorde i juli under betegnelsen 2026-1. Den forrige fuldt publicerede vurdering er fra 2015 og satte bestanden til cirka 800 kønsmodne dyr. De to opgørelser kan holdes op mod hinanden, fordi de måler det samme. Det kan tallet fra 1970erne ikke: det dækker alle dyr, ikke kun de voksne, og en samlet vækstprocent på tværs af de to ville sige mere, end kilden gør. Fremgangen er ujævnt fordelt. Bestanden er delt i ni adskilte delbestande, hvoraf en enkelt rummer omkring 1.900 dyr, mens de otte øvrige deler resten. IUCN sætter selv den aktuelle udvikling til stabil, ikke stigende. Væksten er kommet over fire årtier og er fladet ud, og tallene svinger betydeligt fra år til år med nedbøren og med, hvor hårdt ræve og katte går til dyrene. Numbatten levede før den europæiske kolonisering over det meste af det sydlige Australien, fra Vestaustralien til det nordvestlige New South Wales. Den europæiske ræv, som blev sat ud til jagt i 1800-tallet, ryddede den ud næsten overalt, og i dag har arten 0,04 % af sit oprindelige udbredelsesområde tilbage. Vendepunktet kom med lokkemaden. Siden 1996 har den vestaustralske naturmyndighed under navnet Western Shield spredt omkring 770.000 stykker forgiftet lokkemad fra fly hvert kvartal over delstatens sydvestlige hjørne. Giften, 1080, findes naturligt i egnens planter, så de hjemmehørende pattedyr tåler den. Ræve og katte gør ikke. Zoologen Tony Friend kortlagde i 1980erne artens sidste bestande, og i 1994 fik numbatten sin egen genopretningsplan. IUCN beskriver fremgangen som afhængig af netop den indsats. Stopper bekæmpelsen af ræve og forvildede katte, falder bestanden igen. "Langsigtet, strategisk og fælles bevaringsarbejde virker," siger John Woinarski, professor og medformand for IUCN's ekspertgruppe for australske pungdyr, i organisationens meddelelse om opdateringen. I Dryandra, der dækker 28.066 hektar og blev nationalpark 17. januar 2022, registrerede optællerne fem numbatter i 2018. Efter at forvildede katte blev bekæmpet, blev det til 10 i 2019 og 35 i november 2020, flere end i noget år siden 1990erne.